Tak fordi du kiggede ind. Mit navn er Stig Bing – Jeg har en livslang erfaring fra den grafiske branche. Jeg har, via min nysgerrighed, kreative evner, tekniske færdigheder og nemt ved at lære nyt, altid været fagligt opdateret.
Den viden har jeg altid passioneret nydt at dele ud af, til alle der kunne have behov og interesse i det. Blandt andet i de virksomheder jeg har været ansat i | til selvstændige | til ansatte i andre virksomheder | og når jeg på undervisningsinstitutioner har undervist i Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator.
Jeg er teknisk fagligt uddannet i en analog teknologi, fra før alt blev produceret på computer, og den viden er stadig brugbar og i den grad vigtig, når man producerer på computer.
Jeg har været på rigtig mange forskellige kurser i gennem årene. Seneste uddannelse er en marketing uddannelse som kundetype specialist ved Institut for Kundetyper.
Pligt til at hjælpe
Der er rigtig mange områder når man laver grafisk materiale, hvor man kan være i tvivl og være usikker på, hvordan man laver det og lige så mange steder, hvor man kan lave fejl. Alt det har jeg stor erfaring i, da jeg selv har oplevet meget tvivl, usikkerhed og lavet fejl, og ud fra det, lært hvordan man undgår det. Min erfaring vil jeg rigtig gerne dele med andre og ser på det som min pligt at hjælpe andre, når jeg kan.
Når jeg tilmeld har nemt ved det tekniske, hvor rigtig mange har problemer med det, giver det en rigtig god følelse at kunne hjælpe andre og mærke deres lettelse over at få løst deres problemer, som de ofte længe har kæmpet med.
Undgå nemt og sikkert fejl, når I laver grafisk materiale
Det giver mange en stor tryghed at vide at de altid kan få hjælp, og at jeg hellere end gerne vil hjælpe. Jeg plejer at sige at der er ingen grund er til at udsætte sig selv for al den usikkerhed, fejl og utryghed, der kan opstå i forbindelse med at lave grafisk materiale, når det nemt og sikkert kan undgås.
“Der er ingen grund er til at udsætte sig selv for al den usikkerhed, fejl og utryghed, der kan opstå i forbindelse med at lave grafisk materiale, når det nemt og sikkert kan undgås”.
Stig Bing
- 40 års professionel grafisk produktions erfaring – heraf 25 års erfaring med producering på computer på både mac og pc
- 25 års professionel erfaring med at designe og producere trykte publikationer og indhold til digitale medier
- Digital og teknisk stærk grafisk designer og fotograf | Marketing | Markedsføring
- Marketinguddannelse: Kundetypeuddannet ved Institut for Kundetyper
Erfaring
- Selvstændig siden 2016 – Indehaver af Grapida – Publikation Eksperten™
- Grafisk Teamleder, grafisk designer og billedbehandler – Praxis | 2013-2016
- Grafisk designer og billedbehandler – Erhvervsskolernes Forlag | 1996-2013
- Reprokopist – Kjerteminde Avis | 1995
- Film Controller – Vamdrup | 1994-1995
- Uddannet og arbejdet som reprokopist hos Reproteknik Fyn APS | 1981-1994
Sådan er jeg i privaten
Jeg holder meget af visuelle oplevelser og at bevæge mig samtidig. Det gælder både i hverdagen hvor jeg suger til mig af den slags oplevelser og på rejser i ferier.
Jeg bor på Sydfyn, nærmere bestemt på Thurø ved Svendborg, sammen med min kæreste Birthe. Her har jeg boet siden 2010. Området giver gode muligheder for visuelle oplevelser og bevægelse i de skønne og bakkede omgivelser. Det foregår typisk som gående, løbende eller cyklende på racercykel.
Jeg har tre voksne børn, to drenge og en pige, og to børnebørn. Jeg holder meget af at gøre god brug af de muligheder en by kan tilbyde af kulturelle oplevelser og fornøjelser. Jeg følger også meget med i samfundet generelt både nationalt og internationalt.
Min kæreste og jeg bor i eget hus med have, hvor både hus og have har min store interesse med indretning og pasning.
Få mere at vide
Ekstern artikel: Klik her og læs om min passion for at synliggøre.
Ekstern artikel: Klik her og læs om hvordan jeg sætter farver på kunderne.
Ekstern artikel: Klik her og læs om hvordan jeg slukker grafiske ildebrande.
Ekstern artikel: Klik her og læs om hvordan jeg tilbyder gratis hjælp for Ukraine.